\(\mathbb{M}\mathbb{A}\mathbb{T}\mathbb{J}\) Download formelsamling

Fibonaccis talfølge

Vi definere Fibonaccis talfølge som følgen $$\{1,1,2,3,5,8,13,\ldots\}$$ Lader vi \(F_n\) betegne det \(n\)'te tal følgen, kan følgen også beskrives med rekursionsligningen $$F_n=F_{n-1}-F_{n-2}$$ med begyndelsesbetingelserne \(F_1=F_2=1\).

Det gyldne snit


Der gælder at forholdet mellem tallene i følgen nærmer sig det gyldne snit. Med andre ord vil $$\lim_{n\rightarrow\infty}\frac{F_{n+1}}{F_n}=\frac{1+\sqrt{5}}{2}$$

Bevis

Definér en ny følge \(x_n=\frac{F_{n+1}}{F_n}\). Da gælder der at \begin{align*} F_n=F_{n-1}-F_{n-2} &\Rightarrow \frac{F_n}{F_{n-1}}=1+\frac{F_{n-2}}{F_{n-1}} \\ &\Rightarrow x_{n-1} = 1 + \frac{1}{x_{n-2}} \end{align*} Bemærk at for alle \(n\geq 0\) vil \(1\leq x_n\leq 2\). Der må derfor gælde at $$\lim_{n\rightarrow\infty}x_{n-1}=\lim_{n\rightarrow\infty}x_{n-2}$$ Grænseværdien kan altså findes ved at løse $$x=1+\frac{1}{x} \Rightarrow x^2=x+1$$ En løsningen til denne andengradsligning, som opfylder at \(1\leq x\leq 2\), er netop \(\frac{1+\sqrt{5}}{2}\).

Det \(n\)'te Fibonacci-tal


Man kan benytte flg. formel til at approksimere det \(n\)'te tal i Fibonaccis talfølge $$F_n=\frac{1}{\sqrt{5}}\left(\left(\frac{1+\sqrt{5}}{2}\right)^n-\left(\frac{1-\sqrt{5}}{2}\right)^n\right)$$

Bevis

Vi viser først flg.

Hvis \(x\) er en løsning til lignignen \(x^2=x+1\), så gælder der at \(x^n=F_n\cdot x+F_{n-1}\)

Vi viser dette ved induktion over \(n\).

Pr. antagelsen har vi netop at $$x^2=x+1 \Rightarrow x^2=F_2\cdot x +F_1$$ altså er dette sandt for \(n=2\).

Antag nu, at det gælder for \(n=k\), dvs. at $$x^k=F_k\cdot x+F_{k-1}$$ Ved at gange igennem med \(x\), og bruge hvad vi viste foroven, får vi at \begin{align*} x^{k+1}&=F_k\cdot x^2+F_{k-1}\cdot x \\ &= F_k\cdot (x+1)+F_{k-1}\cdot x \\ &= F_k\cdot x+F_k+F_{k-1}\cdot x \\ &= (F_k+F_{k-1})\cdot x+F_k \\ &= F_{k+1}\cdot x+F_k \end{align*} Altså er det sandt for \(n=k+1\). Vi har dermed bevist påstanden foroven.

Bemærk at de to løsninger til \(x^2=x+1\), er $$\Phi_+=\frac{1+\sqrt{5}}{2},\ \ \ \ \Phi_-=\frac{1-\sqrt{5}}{2}$$ Vi ved derfor at $$(\Phi_+)^n=F_n\cdot (\Phi_+)+F_{n-1}$$ og $$(\Phi_-)^n=F_n\cdot (\Phi_-)+F_{n-1}$$ Så \begin{align*} (\Phi_+)^n-(\Phi_-)^n &= F_n\cdot \left((\Phi_+)-(\Phi_-)\right) \\ &= F_n\cdot \left(\frac{1+\sqrt{5}}{2}-\frac{1-\sqrt{5}}{2}\right) \\ &= F_n\cdot \sqrt{5} \end{align*} hvoraf $$F_n=\frac{1}{\sqrt{5}}\left((\Phi_+)^n-(\Phi_-)^n\right)$$

Generalisering af Fibonacci-tallene


Man kan generalisere Fibonacci-tallene og definere talfølgen for negative \(n\). Her vil der gælde at $$F_{-n}=(-1)^{n+1}\cdot F_n$$ for alle \(n> 0\). Der gælder at \(F_0=0\). Man opnår dermed talfølgen $$\{\ldots,13,-8,5,-3,2,-1,1,0,1,1,2,3,5,8,13,\ldots\}$$
Alex Thomas Jørgensen | matj.dk | Maj 2026