\(\mathbb{M}\mathbb{A}\mathbb{T}\mathbb{J}\) Download formelsamling

Afledte funktioner

Forneden findes en liste over elementære funktioners afledte funktioner samt beviser dertil. Beviserne gør brug af viden om grænseværdier samt regnereglerne for at differentation.

Logaritmiske funktioner \(\log_a(x)\)


Hvis \(f(x)=\log_a(x)\) er den logaritmiske funktion med grundtal \(a\), så gælder der at $$f'(x)=\frac{1}{\log(a)\cdot x}$$ Specielt for den naturlige logaritme, gælder der at $$\left(\log(x)\right)'=\frac{1}{x}$$

Bevis

Vi viser først at \(\left(\log(x)\right)'=\frac{1}{x}\). Bemærk at $$\left(e^{\log(x)}\right)' = \left(x\right)' = 1$$ Men der gælder også at $$\left(e^{\log(x)}\right)' = \left(\log(x)\right)'\cdot e^{\log(x)} = \left(\log(x)\right)'\cdot x$$ Derfor er $$\left(\log(x)\right)'\cdot x = 1 \Rightarrow \left(\log(x)\right)' = \frac{1}{x}$$ Ved at omskrive \(\log_a(x)=\frac{\log(x)}{\log(a)}\) og bruge ovenstående sammen med konstantrelgen fåes $$f'(x) = \left(\frac{\log(x)}{\log(a)}\right)' = \frac{1}{\log(a)}\cdot \frac{1}{x} = \frac{1}{\log(a)\cdot x}$$

Potensfunktioner \(x^n\)


Hvis \(f(x)=x^n\) for et tal \(n\neq 0\), så gælder der at $$f'(x)=n\cdot x^{n-1}$$

Bevis

Bemærk at $$f(x) = e^{\log(x^n)} = e^{n\cdot \log(x)}$$ Ved brug af kædereglen fåes \begin{align*} f'(x) &= \left(e^{n\cdot \log(x)}\right)' \\ &= n\cdot\frac{1}{x}\cdot e^{n\cdot \log(x)} \\ &= n\cdot\frac{1}{x}\cdot x^n \\ &= n\cdot x^{n-1} \end{align*}

Eksponentielle funktioner \(a^x\)


Hvis \(f(x)=a^x\) for et tal \(a\geq 0\), så gælder der at $$f'(x)=\log(a)\cdot a^x$$

Bevis

Bemærk at $$f(x) = e^{\log(a^x)} = e^{x\cdot \log(a)}$$ Ved brug af kædereglen fåes \begin{align*} f'(x) &= \left(e^{x\cdot \log(a)}\right)' \\ &= \log(a)\cdot e^{x\cdot \log(a)} \\ &= \log(a)\cdot a^x \\ \end{align*} Heraf følger der bl.a. at \(\left(e^x\right)'=e^x\).
Alex Thomas Jørgensen | matj.dk | Maj 2026