\(\mathbb{M}\mathbb{A}\mathbb{T}\mathbb{J}\) Download formelsamling

Logaritmisk differentiation

Logaritmisk differentiation er en teknik, som benytter logaritmer (og tilhørende regneregler til at finde afledte funktioner. Vi observerer først, at for en differentiabel funktion \(f(x)\) gælder der at $$\Bigl(\log\bigl(f(x)\bigr)\Bigr)'=\frac{f'(x)}{f(x)}$$ Forneden udnytter vi dette til at vise en række regneregler for differentialkvotienter.

Funktioner i eksponenten

Givet en funktion på formen $$f(x)=g(x)^{h(x)}$$ kan vi ved hjælp af logaritmeregneregler skrive $$\log(x)=h(x)\cdot \log(g(x))$$ Ved at differentiere og benytte produkt- og kædereglen, får vi at $$\frac{f'(x)}{f(x)}=h'(x)\cdot \log(g(x))+h(x)\cdot \frac{g'(x)}{g(x)}$$ Vi kan omskrive dette og få en formel, for den afledte til \(f(x)\) \begin{align*} f'(x) &= f(x)\cdot\left(h'(x)\cdot \log(g(x))+h(x)\cdot \frac{g'(x)}{g(x)}\right) \\ &= g(x)^{h(x)}\cdot\left(h'(x)\cdot \log(g(x))+h(x)\cdot \frac{g'(x)}{g(x)}\right) \end{align*}
Ovenstående formel har mangler anvendelser, når man skal finde afledte funktioner - en af de mest kendte er måske \(\left(x^x\right)'=x^x\cdot\left(\log(x)+1\right)\).

Produkt- og kvotientreglen

Givet \(f(x)=g(x)\cdot h(x)\) kan vi skrive $$\log(f(x))=\log(g(x))+\log(h(x))$$ Ved at differentiere på begge sider af lighedstegnet, fåes $$\frac{f'(x)}{f(x)}=\frac{g'(x)}{g(x)}+\frac{h'(x)}{h(x)}$$ hvoraf \begin{align*} f'(x) &= f(x)\cdot\left(\frac{g'(x)}{g(x)}+\frac{h'(x)}{h(x)}\right) \\ &= g(x)\cdot h(x)\cdot\left(\frac{g'(x)}{g(x)}+\frac{h'(x)}{h(x)}\right) \\ &= g'(x)\cdot h(x)+g(x)\cdot h'(x) \end{align*} hvilket er produktreglen.

Vi kan ligeledes bevise kvotientreglen. Givet \(f(x)=\frac{g(x)}{h(x)}\) kan vi skrive $$\log(f(x))=\log(g(x))-\log(h(x))$$ Ved at differentiere på begge sider af lighedstegnet, fåes $$\frac{f'(x)}{f(x)}=\frac{g'(x)}{g(x)}-\frac{h'(x)}{h(x)}$$ hvoraf \begin{align*} f'(x) &= f(x)\cdot\left(\frac{g'(x)}{g(x)}-\frac{h'(x)}{h(x)}\right) \\ &= \frac{g(x)}{h(x)}\cdot\left(\frac{g'(x)}{g(x)}-\frac{h'(x)}{h(x)}\right) \\ &= \frac{g'(x)}{h(x)}-\frac{h'(x)\cdot g(x)}{(h(x))^2} \\ &= \frac{g'(x)\cdot h(x)-h'(x)\cdot g(x)}{(h(x))^2} \\ \end{align*} hvilket er kvotientreglen.
Alex Thomas Jørgensen | matj.dk | Maj 2026