Stirlings formel
Stirlings formel er en måde at tilnærme \(n!\) for positive rationelle værdier af \(n\). Stirling viste at
$$n!\approx \sqrt{2\pi n}\cdot \left(\frac{n}{e}\right)^n$$
Forneden vil vi bevise denne formel.
Bevis
Om Gammafunktionen ved vi at der gælder at
\begin{align*}
n! &= \Gamma(n+1) \\
&=\int_0^\infty t^n e^{-t}\ dt \\
&=\int_0^\infty e^{n\log(t)-t}\ dt
\end{align*}
Anvender vi substitutionen \(u=\frac{t-n}{\sqrt{n}}\), er \(t=n+u\sqrt{n}\) og \(\frac{du}{dt}=\frac{1}{\sqrt{n}}\), og vi får
$$\int_{-\sqrt{n}}^\infty e^{n\log(n+u\sqrt{n})-(n+u\sqrt{n})}\sqrt{n}\ du$$
Bemærk at vi kan omskrive
\begin{align*}
n\log(n+u\sqrt{n})-(n+u\sqrt{n}) &= n\log\left(n\left(1+\frac{u}{\sqrt{n}}\right)\right)-n-u\sqrt{n} \\
&=n\log(n)+n\log\left(1+\frac{u}{\sqrt{n}}\right)-n-u\sqrt{n}
\end{align*}
Ved Taylorudviklingen omkring \(0\) er \(\log(1+x)= x-\frac{x^2}{2}+O(x^3)\). Anvendes dette er
\begin{align*}
n\log\left(1+\frac{u}{\sqrt{n}}\right) &\approx n\left(\frac{u}{\sqrt{n}}-\frac{n^2}{2n}\right) \\
&= u\sqrt{n}-\frac{u^2}{2}
\end{align*}
Indsættes dette i integralet foroven, har vi tilnærmelsen
$$\int_{-\sqrt{n}}^\infty e^{n\log(n)-n-\frac{u^2}{2}}\sqrt{n}\ du=\sqrt{n} \cdot\left(\frac{n}{e}\right)^n \int_{-\sqrt{n}}^\infty e^{-\frac{u^2}{2}}\ du$$
Vi anvender nu subsitutionen \(s=\frac{u}{\sqrt{2}}\), så \(u=s\cdot \sqrt{2}\) og \(\frac{ds}{du}=\frac{1}{\sqrt{2}}\), hvilket giver
$$\sqrt{n}\cdot \left(\frac{n}{e}\right)^n \int_{-\sqrt{\frac{n}{2}}}^\infty e^{-s^2}\sqrt{2}\ ds=\sqrt{2n}\cdot \left(\frac{n}{e}\right)^n \int_{-\sqrt{\frac{n}{2}}}^\infty e^{-s^2}\ ds$$
Denne integralfaktor kan tilnærmes ved hjælp af det Gaussiske integral (se evt.
her). Jo større \(n\) er, desto mindre bliver fejlen. Vi har dermed tilnærmelsen
$$n!\approx \sqrt{2\pi n}\cdot \left(\frac{n}{e}\right)^n$$
En alternativ tilnærmelse, kan gives ved hjælp af den naturlige logaritme. Den siger at
\begin{align*}
\log(n!) &= \log(1\cdot 2\cdot 3\cdot \ldots \cdot n) \\
&= \log(1)+\log(2)+\log(3)+\ldots+\log(n) \\
&= \sum_{k=1}^n \log(k) \\
&\approx \int_1^n\log(x)\ dx \\
&= [x\log(x)-x]_1^n \\
&= (n\log(n)-n)-(1\log(1)-1) \\
&= n\log(n)-n+1
\end{align*}
Og når \(n\) bliver meget stor, bliver "+1" ubetydelig i fohold til de andre led. Vi ender derfor med tilnærmelsen \(\log(n!)\approx n\log(n)-n\).